Mange har sikkert undret sig over farven på vandet i Arresø, når de stod på bådebroen ud for fællesarealet. Farven skifter noget i løbet af året, fra nærmest brungrønt om foråret til grågrønt om efteråret.

Farven skyldes mikroskopiske alger, hvor forskellige algearter på skift dominerer vandmassen i løbet af året. Om vinteren dør de fleste alger og synker til bunds, og søvandet bliver derfor mere klart, når kulden sætter ind.

Gennemsigtigheden i vandet er dermed afhængig af algernes tæthed. Et praktisk og simpelt mål herfor er sigtdybden, som angiver, hvor langt ned i vandet en nedsænket hvid skive kan ses. Typisk vil sigtdybden i Arresø blot være ca. 20-40 cm i sommerperioden. Den kraftige algevækst betyder, at der stort set ikke findes egentlige rodfæstede vandplanter i søen, da sollyset er altafgørende men ikke formår at trænge igennem det uklare vand.

Næringssalte afgørende for algemassen

Mængden af alger følger mængden af næringssalte i søen. Jo mere næring, jo flere alger. Uden næringssalte forsvinder livsgrundlaget for algerne. Hvis blot ét enkelt næringsstof mangler, vil algerne ikke kunne overleve. Det samme gælder naturligvis alt andet liv, både i planteverdenen og i dyreverdenen. Og for algerne i Arresø er det beregnet, at fosfor er det næringsstof, der først opbruges af algerne og dermed udgør begrænsningen for væksten af alger i søen. Kan fosformængden nedbringes, vil algemængden nedbringes tilsvarende.

For nuværende tilføres Arresø ca. 9 tons forfor pr. år, hovedsagelig via udledning fra renseanlæg samt udsivning fra enkeltejendomme og ukloakerede sommerhusområder. Bedre rensning af spildevandet igennem de seneste ca. 20 år har dog betydet et væsentligt fald i fosforudledningen, som dengang var på op imod 30 tons pr. år.

Men det er beregnet, at hvis søen skal kunne opnå en tilfredsstillende gennemsigtighed skal fosforudledningen nedbringes til under ca. 6. tons pr. år. Tilfredsstillende vil sige en sigtdybde på omkring 1 meter. Søens lave dybde - gennemsnitlig ca. 3 meter og højest knapt 6 meter - gør næppe væsentlig større sigtbarhed mulig, da vinden uophørligt omrører hele vandmassen og dermed også de finere partikler af dødt plante- og dyrevæv, der ellers ville aflejre sig på bunden.

Det vil dog uden tvivl hjælpe en hel del på sigtbarheden, at sommerhusområdet på Ramløse Sand bliver kloakeret, hvilket efter mange års politiske overvejelser nu er besluttet at skulle ske etapevis i løbet af perioden 2009 til 2017. Udsivningen af fosfor fra netop dette område, som omfatter næsten tusind parceller, svarer til op imod tre gange den mængde fosfor, der udledes fra Helsinge renseanlæg.

Søens fisk

Fiskene i Arresø er talrige og omfatter en lang række arter. Blandt de såkaldte fredfisk finder vi Brasen, Skalle, Rudskalle, Karusse, Løje, Regnløje og Rimte, og blandt rovfiskene optræder Sandart, Gedde, Aborre, Hork, Ål og 3-pigget hundestejle. Især bestanden af Brasen, Skalle og Sandart er stor. Sandarten - som i øvrigt er en fin spisefisk - er kendt for at trives godt i næringsrige søer med kraftig algevækst. Derimod klarer Gedde og Aborre sig dårligt i uklare søer, og det gælder også for Arresø, hvor især gedderne er fåtallige. En medvirkende årsag hertil er manglen på vandplanter og dermed skjulesteder for gedden, der ikke som sandarten konstant er på farten og jager over hele søen. Fiskebestandens sammensætning afspejler vandets uklarhed. Med øget gennemsigtighed vil et mere afbalanceret forhold mellem fredfisk og rovfisk indfinde sig.

Søens samlede fiskebestand er domineret af Skalle, Brasen og Sandart, men bestanden af de enkelte arter varierer meget fra år til år. Ses der på erhvervsfiskerens gennemsnitsfangster over de seneste mere end 50 år udgjorde de årlige fangster af Brasen alene mere end 50 tons, medens såvel fangsten af ål som af Sandart lå på ca. 15 tons. For hver af arterne Gedde og Aborre lå fangsterne gennemsnitligt på blot ca. 0,5 tons.

Men de nævnte store svingninger i fiskebestandene kan ses af, at fangsterne alene i 2008 var: Brasen ca. 3 tons, Ål ca. 6 tons, Sandart ca. 8 tons, Gedde ca. 0,6 tons og Aborre ca. 0,4 tons. Som et kuriosum kan nævnes, at erhvervsfiskeren af og til får karper i nettene, og som noget helt usædvanligt fangede han sidste år op imod en halv snes ørreder i søen.

Fremtiden

Selv med de gennemførte og planlagte renseforanstaltninger, så fosforudledningen nedbringes til et acceptabelt niveau, vil der stadig være en stor mængde fosfor bundet i søbundens slam. Og det vil tage en del år, før også denne fosformængde er opbrugt af algerne og dermed efterhånden skyllet ud i Roskilde Fjord gennem Kanalen ved Frederiksværk. Søens samlede vandmængde løber ud gennem Kanalen i løbet af godt 3 år. En ren Arresø er altså ikke lige om hjørnet. Det er dog glædeligt, at der allerede nu kan spores en øget gennemsigtighed i vandet som følge af de renseforanstaltninger, der indtil videre er gennemført af kommunerne omkring søen. Formentlig vil søens gennemsigtighed øges langsomt år for år gennem de kommende tiår. Og spændende bliver det at følge denne udvikling.

RSS feed

Skriv kommentar

E-mail (vises ikke offentligt) Navn		Kommentar Mindre | Større
		Abonnér via e-mail (kun for registrerede brugere) Jeg har læst og er enig i Betingelser for at kommentere Indtast de viste karakterer Tilføj kommentar